erhvervs-gruppen, danmark a/s leverer bl.a. følgende ERP-løsninger 

Visma Business

Datablade om Visma's forskellige moduler (CRM, Design, Logistik, Produktion, Projekt & Regnskab)

MBS (Microsoft Business Solutions) Novotek Planning Systems  A/S

Datablade om ROB-Ex

Læs mere  i det følgende - eller tryk på det du vil vide mere om.

 

 

Visma Business  
- et strategisk valg

 

PowerPoint-præsentation af Visma Business

Klik her for at starte PowerPoint-præsentation af Visma Business

Hvad kan du med Visma Business systemet ?

Visma Business er et ERP-system, som indeholder alle de gængse funktioner til f.eks. håndtering af salgsstøtte (CRM), bogholderi og økonomi, budgetter, anlægsaktiver, ordrestyring (indkøb, salg, produktion), fakturering, lagerstyring, produktionsstyring, projektregnskab, betalinger samt en række tillægsmoduler til f.eks. integreret e-handel.

Visma Business henvender sig til handelsvirksomheder, til produktionsvirksomheder, til projektorienterede virksomheder og til servicevirksomheder – for blot at nævne nogle af de mange områder, hvor systemet er velegnet. Det anvendes i installationer med få brugere – og det anvendes i større netværk, hvor flere hundrede brugere er tilknyttet systemet.

Desuden findes der en lang række tillægsmoduler til specifikke opgaver – udviklet af programhuse, som har særlig kompetence inden for netop disse områder.

For eksempel findes der til brug for produktionsplanlæggeren en elektronisk Gantt-tavle, som giver fremragende muligheder for at se konsekvenserne i de situationer, hvor alt ikke går efter planen. Et værktøj, som giver virksomheder meget bedre muligheder for at informere og servicere sine kunder.


Hvem står bag Visma Business ?

Visma Business udvikles af VISMA ASA, som er et meget solidt norsk børsnoteret selskab – og et af Skandinaviens førende programhuse. Selskabets formål er dels at udvikle virksomhedssystemer til brug i virksomhederne – dels at udføre administration for små og mindre virksomheder, der ikke ønsker at have egen administration. Sidstnævnte opgave udføres gennem helejede datterselskaber i de skandinaviske lande – hvilket giver VISMA ASA det perfekte grundlag for at udvikle og videreudvikle topmoderne ERP-løsninger, som kan tilpasses mange branchers specielle ønsker og behov.

Hvorfor vælge Visma Business ?

Visma Business er en ekstremt fleksibel standardløsning, hvor man kan lave de fleste individuelle tilpasninger uden at skrive en eneste linie kode – og skulle det ikke være tilstrækkeligt, kan resten programmeres ved brug af SQL-sproget. Men det er som oftest ikke nødvendigt. Det betyder at tilpasninger ikke medfører voldsomme omkostninger i forbindelse med opgraderinger til nyere versioner.

Når man arbejder med Visma Business foregår det i et ægte Windows-miljø – og det uanset om man er i gang med at lave tilpasninger i skærmbilleder eller rapporter – eller man anvender systemet til det det er beregnet til – nemlig til håndtering af administrative og styringsmæssige opgaver. Det betyder at alle de velkendte funktioner som f.eks. klippe/kopier/indsæt, peg/flyt/skjul er implementeret fuldt ud hele vejen igennem Visma Business. Det gør det f.eks. let at flytte data fra det ”gamle” system ind i Visma Business – eller at flytte data fra Visma Business til f.eks. et regneark - blot ved brug af klip og kopier.

Integration til omverdenen – til andre systemer.

Visma Business er grundlæggende konstrueret til integration med Microsoft® produkter – som f.eks. Word, Excell, Access, Powerpoint m. fl. – og Visma Business er et Microsoft BackOffice certificeret produkt.

Derved får brugerne en række helt enestående muligheder for at løse sine opgaver effektivt og hurtigt. Sagsbehandling, arkivering, genfremfinding, korrespondance med virksomhedens interessegrupper foregår på et ”intelligent” og konsolideret niveau, idet alle dokumenter kan være samlet i en fælles arkivdatabase, som kan være synlig for alle medarbejdere - eller for de få udvalgte.

Denne samling af alle væsentlige informationer i ét arkiv, medfører en betydelig bedre service over for f.eks. kunder, idet man ikke er så afhængig af en enkelt medarbejders tilstedeværelse, når kunden ringer. Betydelige rationaliseringsfordele for virksomheden vil næsten automatisk øge produktiviteten markant.


Databaser.
 

Visma Business benytter forskellige standard-databaser – de hyppigst anvendte er Microsoft´s SQL Server, Oracle og DB2.

Visma Business referencer

erhvervs-gruppen, danmark a|s har mange Visma Business kunder med forskellige licens størrelser og i forskellige brancher. Kontakt os for kundereferencer.

Visma Business skal opleves – ord er ikke nok.

Der kan bruges mange ord til at forsøge at beskrive Visma Business – MEN – ord er ikke nok – Visma Business skal opleves for at man kan få det fulde indtryk af mulighederne i systemet.

Kontakt os uforpligtende for at træffe aftale om en demonstration hos jer eller hos os.

Ring til os på tlf. 86 84 83 00 – eller send os en e-mail på egd@egd.dk.

Du kan også rekvirere yderligere informationsmateriale ved at udfylde formularen på denne side: Rekvirer information om vore produkter.

 

 

Microsoft Business Solutions     

XAL   &    C5

MBS XAL

MBS XAL er et af markedets mest anvendte og anerkendte standardsystemer til den mellemstore og større virksomhed.

MBS XAL er karakteriseret ved en meget høj grad af fleksibilitet. Og adgang til kildekoden gør det muligt ved hjælp af de kraftfulde udviklingsværktøjer at tilpasse MBS XAL til individuelle behov.

Da MBS XAL har været på markedet i en del år - og stadig løbende opdateres - findes der utallige tillægsmoduler til løsning af specielle brancheforhold. 

erhvervs-gruppen, danmark a/s har udviklet er koncept, som markedsføres under begrebet

  • Den Moderne Fabrik 

Dette koncept indeholder en række slagkraftige moduler, som kan anskaffes samlet - eller som enkeltmoduler. Blandt disse moduler kan nævnes 

  • Variantstyring / Produktkonfigurator - ved salg
  • Variantstyring / Produktkonfigurator - ved køb
  • PUP - Produktion Uden Papir
  • PUPTid - Tidsopsamling med integration til XAL Løn
  • Bundtning af produktionsordrer
  • E-Handel
  • Integration til elektronisk gantt-tavle.

Har du specielle ønsker - så kontakt os - måske har vi allerede løsningen eller noget tilsvarende "på hylden".

MBS C5

Er din virksomhed en af de mange, mange produktionsvirksomheder, som enten allerede anvender eller overvejer at anskaffe det administrative system MBS C5 som et værktøj til brug i den daglige administration og i den daglige styring af virksomheden – så vil I med meget stor sandsynlighed kunne drage fordel af at anvende et eller flere af vore tillægsmoduler til brug ved planlægning og styring af produktionen.

Vi har med disse tillægsmoduler forsøgt at tilgodese behovene i forskellige typer produktionsvirksomheder – såsom:

·       Den virksomhed der producerer efter ordrer,

·       Den virksomhed der producerer til lager,

·       Den virksomhed der gør både og.

Af og til møder vi den opfattelse, at det kræver en meget betydelig indsats at sætte et produktionsstyringssystem i gang – og også at der løbende kræves så mange registreringer, at det bliver næsten uoverkommeligt i mindre virksomheder.

Vi har tilstræbt i vore moduler, at opbygge dem således at man som bruger selv kan vælge det detailleringsniveau, man finder passende i sin egen virksomhed – således at det bliver et hjælpeværktøj for dem, der skal sørge for at produktionen forløber bedst muligt.

Modulerne indeholder funktionaliteter, som normalt kun findes i større og langt dyrere produktionsstyringssystemer. De er lette at installere – også selv om der måtte være foretaget tilpasninger i jeres nuværende C5 system – og de kræver kun kort tids uddannelse og indlæring, før resultaterne begynder at vise sig.

Modulerne kan betragtes som en slags værktøjskasse, hvorfra man kan vælge det værktøj, som man finder relevant i sin virksomhed – med mulighed for hen ad vejen at tilkoble flere moduler – enten som enkeltstående modul eller som en integreret løsning.

Til den ordreproducerende virksomhed tilbyder vi Jobstyringsmodulet – som kan udbygges med Flekstidsmodulet. Producerer man til lager – helt eller delvist – vil Lagerproduktionsmodulet være et yderst relevant supplement.

Stort set alle produktionsvirksomheder vil kunne have meget stor fordel af at anvende Den elektroniske gantt tavle – både til planlægning og til visualisering – og til hurtigt at kunne se konsekvenserne af ”hvad nu hvis”. Alt går jo ikke altid, som planlagt.

Modulerne kan leveres til MBS C5 version 1.60 eller nyere versioner. Der skal anvendes Formstilretninger og Rapporttilretninger. Til hver PC - som opstilles i produktionen - skal anvendes én brugerrettighed. Ud over licens til de ”almindelige” økonomimoduler, skal der være licens til Lagermodul og Projektmodul.

Kontakt os uforpligtende for at træffe aftale om en demonstration hos jer eller hos os.

Ring til os på tlf. 86 84 83 00 - eller send os en e-mail på egd@egd.dk.  

 

ROB-EX - den
elektroniske Gantt-tavle

Manuel dynamisk planlægning - med simulering af kapacitetsudnyttelsen.

Forholdene ændrer sig i produktionen - og der er behov for at se konsekvenserne her og nu.

Hvad sker der , hvis du

  • Flytter start- eller sluttermin for en ordre i produktionen ?

  • Lægger en ny ordre ind i planen sammen med de andre ?

  • Finder ud af, at arbejdsindholdet i en aktivitet er større eller mindre end planlagt ?

ROB-EX Gannt er en PC-baseret løsning, som gør det let at simulere, hvordan belastningen varierer, når planer ændres.

Ideen bag ROB-EX Gantt er, at man bogstaveligt talt kan flytte rundt på aktiviteterne i planen - og samtidig se, hvordan den samlede belastning ændrer sig.

Programmet tager hensyn til evt. bindinger mellem aktiviteterne. Når man "trækker" en aktivitet frem eller tilbage i planen, vil man samtidig se dens belastning som en "bølge" i den samlede belastning.

Farvekoder på aktiviteter fortæller, om start- og leveringsterminer overholdes - så man under planlægningen let kan sikre en brugbar plan.

Gantt progammet kan anvendes som et fritstående modul - eller det kan integreres med flere ERP-systemer - herunder Visma Business og MBS XAL og C5.

Kontakt os uforpligtende for at træffe aftale om en demonstration hos jer eller hos os.

Ring til os på tlf. 86 84 83 00 - eller send os en e-mail på egd@egd.dk.