Visma Document Center

Undersøgelser viser, at det tidsmæssigt koster danske virksomheder fra Kr. 200,00 til Kr. 1.200,00 pr. stk. at behandle indgående fakturaer. Derfor tilbyder Visma Software nu Visma Document Center, et unikt og moderne værktøj til sikker elektronisk dokumenthåndtering.

Fuldstændig kontrol

Alle bilag gemmes elektronisk og er tilgængelige i Visma Business. Du får fuldt overblik over alle dokumenter og tiden, der bruges på administration af dokumenter, formindskes betydeligt.

Forenklet arkivering

Alle originale bilag gemmes og registreres ét sted, og er let tilgængelige i Visma Business. Derved undgås dobbeltregistrering og fejl. Bilag kan altid hentes frem, hvilket i høj grad letter gendannelse og fordeling af dokumenter. De scannede bilag, dokumenter og anden post kan sendes direkte til de ønskede modtagere pr. e-mail.

Attestation og opfølgning

Visma Document Center viser, hvad dokumentet handler om, hvem modtageren er, og hvornår det blev modtaget og læst. Visma Document Center viser også, hvor langt bilaget er i godkendelsesprocessen.

Farvekoder kan benyttes til at indikere forfaldsdato for behandling og forfaldsdato for fakturaen. Derudover er det muligt at skrive en kommentar til det aktuelle bilag.

Altid tilgængeligt

Alle dokumenter kan vises på skærmen – bilag efter bilag. Brugeren har til hver en tid fuldt overblik over sine dokumenter og kan også overføre attesteringsansvaret til andre i tilfælde af fravær. Fakturaer og andre dokumenter bliver derfor ikke liggende og venter unødigt hos modtagerne. Dette forenkler og effektiviserer fællesrutinerne.