EG Bundtning

Fremstillingen af "næsten" ens produkter vil i standardudgaven af Microsoft XAL blive opfattet som enkeltstående produktioner - med det til følge, at der vil blive kalkuleret og planlagt med op- eller omstilling mellem hver produktion - selv om det i virkelighedens verden vil foregå under hensyntagen til en minimering af den uproduktive "spildtid". For at tilgodese ønsket om, at systemets planlægning og opfølgning kan ligge så tæt på virkeligheden som muligt, har vi udviklet et Bundtningsmodul, der gør det muligt at bundte produktioner der ligner hinanden. Derved spares op- og omstillingstid - og da man i mange situationer ikke ønsker at følge op på / efterkalkulere helt ned på den enkelte produktionsordre - ja, så kan der også spares tid til registrering af tidsforbruget. Alt i alt er Bundtningsmodulet et modul, der er med til at effektivisere produktionsforløbet - og medvirkende til at minimere den uproduktive tid - med forbedring af konkurrenceevnen til følge.